Category "Børnevenlige strande"

9nov2009

Dejlig østvendt strand med badebro og toiletter. Der er masser af plads til alle, og der er hyggeligt. Stor parkeringsplads. Mulighed for at købe is på nærliggende campingplads. Stranden er meget børnevenlig, da det kun meget langsomt bliver dybt. Der er ikke mange sten.

9nov2009

Østre Søbad ligger ved Almind Sø, og her finder du bl.a. livreddere om sommeren. Der er stor parkeringsplads ved hovedvejen. Toilletter og handicaptoiletter. Her er nogle meget fine badebroer, der også på kryds og tværs sørger for nogle mindre aflukker til de yngste børn, så de ikke kommer for langt ud. Stor græsplæne, sand og beachvolleybane.

9nov2009

En fantastisk strand med rent klart lavt vand uden tang, som er rigtig godt når man har meget små børn med på stranden. Stranden har Det Blå Flag.

9nov2009

Super skøn badestrand med meget få sten og sand langt ud. Der er også en badebro. Der er flere muligheder for at købe mad, is, sodavand. Rigtig velbesøgt af både børnefamilier og alle andre strandglade mennesker.

9nov2009

En god børnevenlig strand tæt på den hyggelige havn ved Rørvig. Her er livreddertårn, toiletter og iskiosk. Stranden har også fået det eftertragtede Blå Flag.

9nov2009

Gudmindrup Strand er en af de mest populære af strandene i Sejrø-bugten. Den er børnevenlig og meget lavvandet med gode parkeringsmuligheder og mulighed for at købe mad, is og drikkevarer.

9nov2009

Lille og meget børnevenlig strand med Blåt Flag. Der er omkring 30 meter sandstrand i ca 5 meterss bredde samt en stor græsplæne med en lille legeplads på. Toiletter og iskiosk forefindes. Få borde og bænke og plads i skyggen til en evt barnevogn. Her Kommer mange på en varm sommerdag, men så har dit barn også nogen at lege med 🙂 / Du finder stranden ved Holbækvej. Hvis du kommer fra ringsted og kører mod holbæk. På højre hånd, efter på har passeret skiltet mod Gyrstinge, kommer der et skilt mod haraldssted sø og iskiosk.

9nov2009

Dejlig strand ved Limfjorden med masser af sand, få sten i vandet og forholdsvis lavt vand indtil man kommer langt ud.

9nov2009

Dejlig sydvendt sandstrand med lavt vand til børnene. I havnen findes en iskiosk og ved kroen en købmandgård der er åben alle ugens dage. Meget lokal og afslappet stemning og mange børn. Gode muligheder for grill, der er bålplads og flere badebroer for de øvede eller voksne.

9nov2009

Stranden er meget børnevenlig. Der er lavvandet og opsat en badebro. Her kan man komme ud forbi stenene (som dog ikke er et særligt stort stykke) og børnene kan fiske efter krabber fra broen. Der er også opsat borde og bænke, hvor man kan sidde og spise sin medbragt mad. Man kan se over til Spøttrup Middelalderborg når man kører ned til stranden. Man kan også gå en tur langs Spøttrup sø og se på fuglelivet. Her er også opsat borde og bænke til fri afbenyttelse.