Category "Børnevenlige strande"

22sep2009

Lille søbad beliggende ved en af landgangsbroerne for Hjejlen. Lille aflukke til de mindste. Stor græsplæne. Mange ænder at fodre. Stor parkeringsplads. Mest for de yngste.

28aug2009

Dejlig badesø med badebro, sandbund og lavt vand. Dejligt græsområde og iskiosk. Buresø er en meget populær badesø med klart vand.

28aug2009

Bogense strand er for alle aldre. Stranden er en lille lagune med en bred sandstrand og vand i mange dybder. I bunden af lagunen er der lavvandet og bag en høfde af store sten er det lidt dybder. Et sted hvor man kan få mange timer til at gå hvis vejret er til badesjov. Kiosk og toilet i nærheden. Stranden er helt nyanlagt med 40.000 m3 fint sand.

28aug2009

Børsmose Strand er en rigtig god børnestrand. Der er en lille “brenne” inde på stranden, som er meget børnevenlig og børnene kan trygt bade der, og her mærkes ingen understrøm, som der ellers gør fra det farlige Vesterhav.

28aug2009

Boeslum Strand er en af Djurslands bedste badestrande med fint sand, sandbund, bølger og gode surfmuligheder. Der er rent og med masser af fint sand. Når man skal bade er der meget få sten og man går hurtigt på sandbund. Kiosk og toiletter.

28aug2009

Charlottenlund Strandpark har en dejlig sandstrand med god sandbund og badebroer. Hvis man har småbørn med, er måske den sydligste del af stranden mest velegnet med dens lille bugt med sand og græsplæne lige bag ved. Når vejret er godt, er der er sat en hoppeborg op på græsset, og der er bålplads, så man kan hygge sig på gode sommeraftener. Der er udlejning af vandcykler og strandstole, og der er is- og pølsekiosk og frugtsalg. Stranden bliver også kaldt “fluepapiret”. Her er også bænke, omklædningskabiner, toiletter og brusere.

28aug2009

Bratten strand er meget børnevenlig. Der er fint, hvidt sand så langt øjet rækker og man skal mere end 100 meter ud, for at vandet går til navlen. Der er kiosk, ishus, grillbar og offentlige toiletter. Bratten strand ligger ca 3 km nord for Frederikshavn.

28aug2009

Et par kilometer til højre for byen Bønnerup Strand ligger den mest fantastiske badestrand for foden af et sommerområde. Meget børnevenlig med lavt vand og ingen sten/tang, men helt “oprindelig” – altså uden faciliteter. Her er intet ishus, butikker, toiletter, vandpost eller lign. Hav selv alting med og ryd op efter dig! Bønnerup havn er også er et besøg værd. Udover en nyere lystbådehavn er her nemlig en rigtig og meget aktiv fiskerihavn, og et par gode fiskebutikker på havneområdet. Desuden en super iskiosk/grillbar. Samt toiletter! . Parker bilen ved bunden af Enøvej, og gå et par minuter ad små stier, og du kommer til stranden.

28aug2009

Badestranden ved det hyggelige fiskerleje Bork Havn, som ligger i bunden af Ringkøbing Fjord, er specielt ideel for familier med børn eller for de som ønsker en aktiv ferie i og med naturen. Stranden, som ligger nord for havnen, er ikke så bred som ved Vesterhavet men perfekt til børnefamilier, da vandet er lavt og derfor med små bølger og næsten ingen strøm, og så er der naturligvis Blåt Flag. Syd for havnen ligger en af Europas bedste windsurferstrande til fri afbenyttelse. På grund af den lave vanddybde er surferstranden et sikkert sted for såvel øvede som uøvede.

27aug2009

Alletiders badestrand med bådebro og mulighed for at fange mange krabber – lige sagen for både drenge og piger. Tæt på havnen, hvor der er toiletter og iskiosk.