Category "Legeplads"

3nov2009

I Skolegade, lige overfor Politigården, ligger legeparken Dragehaven, som er et eldorado af legemuligheder for børn, unge og ældre. I Dragehaven er der selvfølgelig drager i alle størrelser, både drager du kan kravle ind i, rutsche ud af og kravle op på. Gennem hele området er der lavet en forhindringsbane, der snor sig som en dragekrop med broer og tårne. Mellem dragens krop, er der anlagt skøjtebane, skaterareal, beach-volleybane, og et lille græsareal hvor man kan spille bold. Der er en dinogynge, tarzanbane og petanquebane. Der er madpakkehytter og bålplads og grill som I kan benytte. Der er borde og bænke i hele området. Dragehaven er kun åbent for alle om eftermiddagen, aftenen og i weekenden.

12okt2009

Nyt legerum for store og små i Odense. Det nye legeområde hedder Musikrummet og ligger i Højby. Musikrummet er en unik blandning af kunst, leg og natur. Her kan man spille på kunsten og frembringe lyde, eller man kan klatre på instrumenterne.

I Musikrummet kan du opleve:
– De syngende sten
– Karrusel-spilledåse
– “Øret”
– Træinstrumenter
– Slagtøjshjørnet
– Dansegulvet
– “Lydmuren”
– Tromlerne
– Træbeplantning

Musikrummet finder du i Højby med indgang fra Højbyvej 5 via P-plads og markvej.

22sep2009

“Den Grønne Legeplads” i Virum (4 min. fra Virum S-togs station på Frederiksdalsvej) har masser af cykler, optegnede vejbaner og rigtige lyskryds, der virker! Klatrestativer, gynger, sand, basketball bane samt gode indendørs faciliteter. Der bliver vist film hver fredag kl. 14.00 i vinterhalvåret. Børn fra 7 år og opefter må gerne være på legepladsen uden deres forældre. Legepladsen er indhegnet og er bemandet mandag – torsdag kl. 10.00 – 17.00 samt fredag kl. 10.00 – 16.00.
Ferielukket mellem jul og nytår. I frostperioden bliver der lavet skøjtebaner.

19sep2009

Dejlig legeplads med klatretårne, rutsjebaner, gynger og sandkasse. Derudover er der små cykler og gocarts til fri afbenyttelse. Geder, kaniner, ænder, heste og en masse fugle. Legepladsen ligger lige nord for Lystrup skole. Legeredskaberne er noget slidte, men børnene har det sjovt.

28aug2009

Børnenes Jord er et dejligt fristed for både børn og voksne. Her kan man se på fugle i vóliere, slappe af, spille bold og i det hele taget hænge og have det rart.

28aug2009

Lille legeplads for småbørn møbleret med 2 dobbeltgynger, kombineret legehus med rutschebane og bænke. Legepladsen er afgrænset med hegn og dermed adskilt fra det øvrige anlæg.

28aug2009

Større nyrenoveret, tidligere bemandet legeplads placeret i Brønshøjparken. Legepladsen er udstyret med klatreborg med rutschebane, gynger, stort pyramideformet klatrenet, vippedyr, sandkasse samt asfalteret boldbane med basketstativ. Belægningen består af grusfaldunderlag og asfalt.

28aug2009

Byggelegepladsens areal er altid åbent for besøg. Der er et stort dyrehold (10 heste, ca. 130 kaniner, får, geder, ænder, høns og fugle). Derfor har byggelegepladsen et landligt præg, selvom den ligger i bymidten.

28aug2009

Legepladsen er en offentlig legeplads, som er del på den måde, at halvdelen kan benyttes hele døgnet, mens det egentlige byggeområde samt huset har åbent mandag til fredag fra kl .9.30 til kl. 17.00. På det asfalterede område findes bl.a. tennisbane, badminton, byggeklodser, stylter, kæpheste, stangtennis, dæk, go-carts, mooncars, soppesø med skibe og meget mere. På byggeområdet er der et klatrelandskab. Det er et område hvor børn og voksne har bygget et stort skib, hængebro, svævebane, broer m.m. Stedet hvor I kan klatre og lege “jorden er giftig” samt klatremur og vandleg.

28aug2009

På denne gammelkendte legeplads er der nu sat nye legeredskaber op – gynger, klatretårn med rutchebane, junglebro, sandkasse, en lille klatrevæg m.v. Af sikkerhedshensyn er der sat et hegn op rundt om pladsen.