Den skønneste legeplads i baghaven

Den skønneste legeplads i baghaven !

En sjov og udfordrende legeplads hjemme kan på længere sigt være den bedste investering du har gjort. Det er nemlig i baghaven, børnene har deres kammerater med hjem. Det er her de leger, mens du laver mad, og det er her de skønne sommerdage kan bruges. Men hvilke legeredskaber kan være med til at gøre den supersjov?

1. Gynger og rustjebane
Jeg vil vove den påstand, at før trampolinen gjorde sit indtog, så var gynger og rutsjebane det allermest sete i danske baghaver. I dag er der så fantastisk mange muligheder, og især gyngen har ry for at være et super motorisk udviklende stykke legetøj.

Sådan et sæt med et gyngestativ med rutsjebane kan man finde i alle byggemarkeder i dag. Der er mange forskellige kvaliteter, og dermed også mange forskellige priser.

Men der er jo ikke nogen der siger, at der skal hænge 2 helt almindelige gynger på gyngestativet. Der er mange andre muligheder. I vores baghave har vi byttet gyngerne ud med en sansegynge, hvor man kan være flere på af gangen, og hvor man kan ligge ned mens man får en gyngetur og kigger op i himlen. De forhandles også flere steder og i flere kvaliteter. Vores er fra Legeskab.dk og koster lige omkring 900 kroner.

Har du nu ikke plads til et gyngestativ eller er du så heldig at have et skønt højt træ, så kan du jo hænge gyngen op der, og så f.eks. vælge et klatretårn med en påbygget rutsjebane. Nu er rutsjebaner jo ikke en nødvendighed, da den efter sigende ikke skulle bidrage med noget motorisk, men især om sommeren er det fedt at se ungerne transformere den om til en vandrutsjebane og så suse ned af den og lande i et soppebassin.

2. Trampolin
Hvis man tænker sig godt om, når man investerer i en trampolin, så er det et fantastisk legeredskab. Der er altså også en grund til at man nærmest ser dem i hveranden have. Ungerne er bare vilde med at hoppe, og det er jo supersundt for børnene, så har du plads til en trampolin, så kan det i den grad anbefales.

Men husk nu på sikkerheden. Trampoliner giver rigtig mange faldulykker, og mange af dem kan undgås med lidt omhu. Problemet er at gennemsnitstrampolinen befinder sig 1 meter fra jorden. Hvis der ikke er et sikkerhedsnet omkring, så kan barnet falde ud over kanten og slå sig på enten jorden eller kanten på trampolinen. Der kan til alle trampoliner købes et sikkerhedsnet, der sikrer, at barnet ikke falder ud over.

Det sikrer dog ikke imod sammenstød, hvis flere børn hopper på trampolinen på en gang, så der må man enten sætte en begrænsning på eller lære børnene at det ikke er et sted hvor man leger slåskamp eller fangeleg.

Et alternativ er at grave trampolinen ned, så den er i niveau med græsplænen. Det sikrer naturligvis ikke mod faldulykker, men i det mindste falder man ikke så langt.

Trampoliner kan købes i legetøjsbutikker, på nettet og i byggemarkeder. Ligesom med alt andet er der prisforskel, men regn med ca. 1.800 for en god stor trampolin inkl. sikkerhedsnet.

3. Fodboldmål
Jeg er mor til 3 drenge, hvoraf de 2 af dem er fodbold-gale, så havde vi ikke nogle fodboldmål i haven, så gad de ikke være der. Vores mål blive slæbt rundt i haven og ud på vejen, så de skal gerne kunne holde til lidt af hvert. Alternativt skal man regne med at skifte målene ud hvert eller hvert andet år, og det er jo nok ikke det mest økonomiske.

Egentlig behøver din have ikke at have de perfekte ‘former’ til fodbold. Den kan sagtens være trekantet og fyldt med træer. Børnene skal nok få noget sjovt ud af det alligevel.

Og når vi nu snakker om fodboldmål, så bør basketnet, stangtennis og badmintonnet også nævnes som super aktiviteter.

Fodboldmål kan købes mange steder, bl.a. på nettet:
http://www.homex.dk/product.asp?product=130
http://www.target-sport.dk/shop/fodboldmaal-6c1.html

4. Min egen have
Dengang jeg var barn boede vi ude på landet, hvor man altid lige kunne finde en plet jord, der ikke blev brugt til andet. Men selvom du bor i parcelhus, så vil de fleste kunne afse et par m2 til barnets egen have.

Da jeg var barn, fik jeg selv lov til at bestemme, hvad der skulle gro i min have. Det kunne være blomster, ærter, gulerødder eller andet. Det var egentlig ikke så vigtigt. Det bedste var, at det var min helt egen have og det var mig der skulle passe den.

I dag tvivler jeg på at jeg ville kunne få nogen af mine drenge til at interessere sig for det, men jeg er sikker på, at der er mange piger, der ville hygge sig rigtig meget med det. Især hvis du også selv interesserer dig for haven, så din datter kan lave noget sammen med dig.

For at komme igang kunne du købe bogen ‘Børnenes sjove havebog’, som du kan finde her:
http://www.saxo.com/dk/item/jane-bull-boernenes-sjove-havebog-haeftet.aspx

5. Klatretræer og klatretårne
Et klatretårn er ofte bygget sammen med et gyngestativ, men de kan også fåes løse og oftemed en rutsjebane på.

Har I ikke nogen klatretræer i haven, så sats på et sjovt klaretårn med ekstra elementer som f.eks. en klatrevæg eller rebstiger eller andet, der kan udfordre barnet.

Prøv f.eks. at kigge på det hollandske firma ‘Jungle Gym’ der har rigtig mange forskellige muligheder. Det forhandles bl.a. i Silvan. Se firmaets hjemmeside her

Hvis I er så heldige at have et skønt stort klatretræ i haven, så er der flere ting man kan gøre for at gøre det endnu mere børnevenligt. Hvis grenene sidder lidt højt oppe, kan man sætte en rebstige på det første stykke, så børnene har en chance for at komme op. Men husk at tjekke at grenene ikke er rådne og risikerer at knække, når børnene kravler på dem, og lav en aftale med barnet om hvor højt de må kravle op.

6. Legetelt og legehus
Både drenge og piger vil synes at en sjov trætophule eller et yndigt legehus er sagen. Der er helt vildt mange muligheder for at børnene kan få deres helt eget sted i haven. I vores have har vi et legehus på ben fra Bilka. Drengene synes det er sjovt at kravle derop, og ligesom de piger, vi f

Skriv et svar